Stille efter storm

Jeg har brug for stilhed i aften. Det er en stor del af livet som introvert, at man har brug for alenetid, hvor der kan tænkes, tankes op, forberedes. Den sidste uge har været vild – på den gode måde. Og i morgen starter jeg et nyt kapitel, på et nyt arbejde, i min nye by. AAARRGH!

Jeg føler mig utrolig heldig, mens jeg sidder her i stilheden. Tænk, at det er gået så “smurt” og jeg nu sidder på Østerbro, i en lejlighed, som nu også er min, og med start på det, der bedst kan beskrives som drømmejobbet, i morgen. Det er for vildt. Det er et drømmescenarie! Men når jeg lige tænker mig om, synes jeg også det er velfortjent. Jeg skal sgu ikke have det dårligt over, det går mig godt. Guderne skal vide, at 2016 har været svær nok i forvejen. Det er ikke særligt jydeagtigt, men jeg kan sgu godt unde mig selv denne medgang. At jeg får én gang skyld ikke enten er ulykkelig, forvirret eller kørt død i min hverdag. And who knows how long this will last (dén indstilling er til gengæld MEGET jydeagtig).

Jeg kom herover til hovedstaden fra det gode Jylland for 9 dage siden. Og har haft fuld drøn på hver eneste dag. Det har været sjovt, jovist, det har det. Men jeg har også kunnet mærke allerede for 4 dage siden, at min krop er ved at sige fra. Fra overfor overstimulering, for mange planer, for lidt alenetid. Dét har jeg altså brug for. At tanke op, helt selv. Min krop reagerer ved at blive forkølet, mit hoved svimmel og min lunte kort. Det har jeg hverken lyst til at byde mig selv eller andre.
Så her ‘efter stormen’ har jeg virkelig bare brug for ro. Inden hverdagsræset og den ‘nye storm’ starter i morgen. Jeg er meget spændt og helt klar på, at nu starter en ny hverdag. Og efter i aften kan den bare komme an!

 

IMG_1672

Før man ved af det…

…Er hverdagen her igen.

Den sidste måned er gået ufattelig stærkt. Stærkt med at føle. Og overveje fremtiden. Arbejde lidt tilfældigt her og der. Og ikke mindst tilbringe tid med mennesker jeg holder af.
Men nu er der dato på flytningen. Som finder sted meget snart! Og når jeg først er flyttet i ‘mit eget’ og er uafhængig af familie og barndomshjem, så skal det gå stærkt. Man skal jo leve, og have noget at leve af. Og det kræver altså et arbejde, som jeg lige skal finde.

Så jeg forsøger lige nu at trække vejret dybt. Og være okay med, at lige om lidt, så starter ræset igen. Usikkerheden, der naturligvis opstår, når man er den nye, når man bor et nyt sted og lige skal finde sig til rette. Det er en process. Og kloge mennesker har ofte fortalt mig, at ‘ting tager tid’. So very true. Ting tager tid, og lige nu er ræset ikke begyndt endnu. Vi er stadig i de indledende faser, og jeg knokler røven ud af bukserne for at komme bedst mulig fra start. Men i og med at ting tager tid, kan man heller ikke tage forskud på fremtiden. Den skal nok komme. Så jeg trækker jeg vejret ekstra dybt netop nu. Kigger på de tomme huller i væggen, hvor knager har hængt og billeder hvilet på gamle søm. Og jeg nyder de sidste timer i mit trygge barndomshjem. Hvor husleje og fuldtidsarbejde ikke rigtig har været en bekymring endnu.
Jeg er fuld af optimisme for fremtiden og samtidig en smule vemodig.

Sukkerstop?

Jeg ved godt at jeg i mine ‘bryd tabuet’ indlæg, fortæller jer (og mig selv), at sukker er ok, nu hvor jeg holder mig fra kaffe og alkohol. Men nogle gange bliver jeg sgu lidt bange. For den afhængighed der. Kan normalt rigtig godt lide at være i kontrol, men dette har jeg virkelig svært ved at styre. Kom til at læse et par artikler a lá “Sådan stopper du din sukkerafhængighed”, der alle beskriver symptomer som ‘Gemmer du slik og slik papir for dine nærmeste’ som et TYDELIGT tegn på sukkerafhængighed. Ups…
Det er stadig tabu og lidt fy fy at være afhængig af rusmidler som alkohol og stoffer. Men jeg tror saftsuseme, at sukkerafhængigheden rammer meget bredere og generelt er et større samfundsproblem.
Folk må selv om, hvad de spiser. Det er ærgerligt, at vi er mange (går jeg ud fra), der lever styret af sukker, men i sidste ende kan man jo kun kontrollere sit eget indtag.
Jeg bliver bare personligt flov over mig selv, fordi jeg åbenlyst har et problem, jeg ikke kan styre. Og nej jeg er ikke tyk, og mit stofskifte kan nogenlunde følge med til at omsætte de mængder tomme kulhydrater jeg indtager. Det er ikke der skoen trykker i forhold til at være lidt for glad for søde sager. Jeg har bare virkelig ikke lyst til at være afhængig af noget som helst. Heller ikke min (elskede) fyldte chokolader (nøj, det er svært at skrive).

Har læst mig frem til, at den bedste måde at stoppe sit sukkerindtag på, er ved at tage en kold tyrker. Satans, tænker jeg bare. Det bliver jo ikke nemt. Det havde jo været meget lettere, hvis der bare var et eller andet wonder-tyggegummi eller pille man lige kunne tage, og så forsvandt sukkertrangen.
Samtidig bliver man rådet til at trappe indtaget ned først i form af frugt, mandler og mørk chokolade. Jeg må i brugsen og handle et ordentligt forråd, kan jeg mærke. Og så må dovenskaben vinde, hvis jeg har lovlige søde sager i skabet (og derfor ikke orker, at gå i slik butikken).

Kan mærke jeg bliver nødt til at give det et forsøg. Et seriøst forsøg. Fra på mandag.

Bryd tabuet #3

Del 1 af Bryd Tabuet kan læses her, og del 2 her.

Mange tænker sikkert, at hvis alkohol og koffein er noget jeg holder mig fra, så burde sukker også være et no go.

OM det burde!

Sukker har præcis samme indvirkning på blodet og hjerterytmen som koffein har. Men hvor du finder koffein i kaffe, the, energidrikke med mere, så findes sukker jo i en millard flere mad- og drikkevarer. Sukker er et naturligt stof, kroppen selvfølgelig ikke har godt af at få for meget af, men som stadig findes i mange fødevarer. Det er vildt svært at undgå! Og det vil jeg rent faktisk heller ikke.
Jeg har ikke lyst til at leve et liv, hvor jeg afholder mig fra mange nydelser i tilfælde af, at jeg muligvis oplever angst. Det ér livet sgu da for kort til. Og jeg har også både drukket Cola Zero og masser af the de sidste par måneder. I am such a rebel! Kaffe har jeg dog holdt mig fra siden maj, og det har jeg det ganske fint med.

Jeg prøver meget ikke at være fanatisk.
Efter jeg er kommet hjem til Danmark og bo igen, kan jeg mærke, at min tankegang omkring alkohol og kaffe er blødnet lidt op. Det er godt at være striks og ikke byde sin krop, noget der udsætter den for unøndige reaktioner, men jeg har det samtidig også sådan, at skulle jeg sidde en aften med nogle venner og få lyst til et glas vin – jamen så er der ikke noget, der skal holde mig tilbage!
Tryghed er alfa og omega i denne sammenhæng, og hvis jeg har det godt i øjeblikket, og føler mig parat og selvsikker, jamen så behøver jeg slet ikke overveje et angstanfald som en mulighed.
Det handler om succesoplevelser. Nu har jeg længe gået og haft det rigtig godt med at holde mig fra kaffe og alkohol og været tryg i det, men skifter det en dag, så vil jeg med glæde byde det velkommen i mit liv igen – selvfølgelig med måde 🙂

Jeg håber der er forståelse for det tabu jeg her tager op. Jeg synes ikke det er det nemmeste at være åben omkring, men lige netop derfor er jeg nødt til det. På et tidspunkt bliver man også nødt til at indse, at folk der ikke har forståelse for ens valg, nok heller ikke hører til i ens liv.

Bryd tabuet #2

Del 1 af Bryd Tabuet kan læses her.

…Ja, man skulle tro at det skrive om sin personlige angst og depression var tabubelagt nok. Det synes jeg egentlig ikke. Det er i hvert fald ikke dét tabu jeg ønsker at bryde. Det er der så mange stærke mennesker, der har gjort før mig, og jeg ønsker ikke andet end at være åben og ærlig omkring det.

Det, der tynger mit hjerte, og som jeg så gerne vil have ud i det åbne, handler meget mere om den måde, vi vælger at leve et bedre liv på, hvor vi tager hensyn til vores psykiske usikkerheder.

Det gør mig nervøs at skrive om, hvilket fortæller mig, at jeg for hulen skal tage fat i det, og afmystificere det.
Det er blevet så moderne at leve sugarfree, glutenfree, dairyfree, cleaneating og alle de andre sundhedstendenser, vi ser i samfundet. Jeg er så madglad, at det ville være praktisk talt umuligt at overholde nogen af disse.
Er der egentlig gluten i bland selv slik?? Må jeg gerne stadig spise hvidløgsbrød med ekstra smør??
I sidste ende er det jo fordi, jeg ikke har et særligt problem med nogle af disse kategorier (udover lidt oppustethed og ekstra fedt på kroppen), hvilket ikke hjælper min viljestyrke op på et niveau, hvor jeg er nødt til at lade være med at indtage dem.

Til gengæld har jeg det sådan med to andre meget populære stimuli. Koffein og alkohol. Det er to ting, der er så inkarnerede en del af det danske samfund, at når min psyke ikke kan holde til at indtage nogle af dem, og det skal forklares på en henkastet måde, bliver jeg mødt med uforstående blikke.
‘Sugarfree living’ er vi vant til, men drikker du ikke alkohol? Det ér sgu da for mærkeligt!
Tænk lige over hvor mange sammenhænge alkohol naturligt er en del af. Jeg synes det er skræmmende.

I mit tilfælde er det simpelthen ikke det værd. Jo, jeg går sikkert glip af en masse socialt, og ubevidst vil der altid være nogen, der undlader at sende en invitation i min retning med den viden i baghovedet. Men min angst tillader det ikke. I sidste ende vil jeg ikke byde mig selv at sidde plørefuld med mine friendzz på klubben på grænsen til et angstanfald. Igen. For der var mange år, hvor jeg tvang mig selv igennem det. Og hvor jeg har været unødvendigt frustreret og ødelagt andres aften, fordi jeg ikke selv kunne kontrollere min angst.

I forhold til koffein, så er det nok den første ting, du bliver anbefalet at droppe, når nogen hører ordet angst. Ligesom med alkohol har det en dårlig indvirkning på hjerterytmen, hvilket i nogle tilfælde kan forstås af hjernen som om man er ved at udvikle angst.

Jeg har ikke selv prøvet at få et anfald, fordi jeg var høj på koffein, men da jeg egentlig aldrig har været den store kaffedrikker, har det været nemt at tage beslutningen om, at det ikke skulle være en del af min livsstil mere.

Fortsættes…

 

Public Service #2

file-20160828T19-33-17
Jeg synes, det var mega skægt at lave min første Public Service sidst om billige flybilletter til London. Så mens Beyoncés girlpower album ‘Lemonade’ kører fra Youtube, sad jeg og fik lyst til at prøve igen – denne gang med noget totalt tøset; nemlig neglelak!

Vi snakker om Maybelline’s Color Show 60 Seconds, der koster – hold nu fast – 29,95kr!

Jeg anbefaler ikke denne superlak, fordi den er billig (jo, jo, også derfor), men fordi mine negle aldrig i mine dage har været iført så hårdfør, slidfast og pæn en lak. No kidding! Gå hjem og vug, Chanel, Essie og Opi. You’ve got nothing on this one.
Dette vidunder påviser i den grad min påstand om, at dyre neglelakker ikke nødvendigvis er bedre eller mere holdbare. De gange jeg har brugt disse Maybelline lakker har de holdt 1-2 uger (!) uden de skaller. Det kan mine Essie lakker slet ikke hamle op med – det er typisk en fesen 1-2 dages forestilling, før jeg må fjerne det af flovhed.
Jeg lægger altid neglelak i to lag og har hverken brugt mine hænder mindre eller passet specielt meget på, hvad jeg lavede, mens Maybelline lakkerne dekorerede mine negle.

Jeg har aldrig før været så imponeret over en neglelak som disse – end ikke et lag top coat har været nødvendigt for at få ugers holdbarhed. Lakken i sig selv er ret tyk i det, hvilket jeg godt kan lide; den er nem at styre, når den påføres, og det størkner lynhurtigt (okay jeg ville stadig ikke stikke mine nylakerede hænder i lommerne efter 60 sekunder, but you know what I mean). Jeg synes godt at børsten man påfører med kunne være lidt mere fleksibel, men det er stadig utrolig let at holde styr på, og det er ikke en neglelak, der ender ud over det hele.

Jeg har selv lakken Sidewalk Strut, nr.328 (øverst til højre på billedet), som er en smuk grå farve med lilla undertoner og Downtown Red, nr.352 (nederst til højre), som er en dyb, eksklusiv udseende rød farve, der er SÅ god til efterår og vinter. Og tæer.
Find Sidewalk Strut her og find Downtown Red her.

Maybelline Color Show 60 Seconds kan købes i Matas både online (her) og i butikkerne. Jeg har også fundet dem hos Nicehair (her), men husk, at der muligvis kommer fragt oveni, hvis de bestilles online.

Jeg håber dette tip falder i god smag! Og lad os alle gå efteråret i møde med smukke, farvede negle 🙂

Bryd tabuet #1

Dette kan hurtigt blive meget fy-fy og sprede dømmende blikke i min retning. Måske er det i virkeligheden derfor, at det er så vigtigt at skrive om. Det kan hurtigt blive en lidt lang fortælling, og jeg har meget på hjerte. Derfor deler jeg det op i flere omgange for selv at kunne overskue det lidt bedre.

Det er så moderne at bryde tabuer og skrive om, hvordan man har lidt af en spiseforstyrrelse i flere år, haft en depression, vokset op med misbrug i familien og så videre. Det er faktisk vildt fedt at se, hvordan usikkerheder og problemer pludselig er noget vi tør åbne op om. En lidt spøjs ‘trend’ det er blevet at have forskellige problemer med i baggagen, men vi lærer også hinanden bedre at kende og kan bedre relatere til hinanden, når vi er åbne og ærlige.

For et par år siden var det Særlig Sensitivitet, der spredtes som en steppebrand i blogland – pludselig havde alle det. Og jeg kan selv huske, hvor lettet jeg var over, at dette emne pludselig blev taget fat i af så mange ‘forbilleder’.
Det var selv i forbindelse med et blogindlæg på Sofies Blog, at det pludselig dæmrede for mig; nå, det er dét, der er ‘galt’ med mig! Følelsen af pludselig ikke at være så anderledes var en enorm lettelse. For der fortalte statistikkerne mig pludselig, at 15-20% af alle mennesker lider af særlige sensitivitet i en grad.

På grund af denne særlige sensitivitet er jeg også mere tilbøjelig til at have angst. Sådan er min hjerne nu engang skruet sammen, og selv om jeg kunne forbande det væk i al evighed, har jeg efterhånden accepteret, at det er sådan det er. Min angst er ikke konstant. Den kan være intens og hæmmende i perioder. Perioder, hvor jeg nærmest ikke kan kende mig selv længere. Sidst det stod på i længere tid, brød det ud i en depression. Og så stod man der med tilbud om psykologhjælp og antidepressiver og en familie med meninger om mit bedste. Dét var voldsomt.

Jeg er lige kommet ud på den anden side, og føler mig ret stærk nu. Men angsten vil altid være en del af mit sind og derfor påvirker det jeg har været igennem mig stadigvæk, hver dag.

Ja, man skulle tro, at det at skrive om sin personlige angst og depression var tabubelagt nok. Det synes jeg egentlig ikke. Det er i hvert fald ikke dét tabu, jeg ønsker at bryde. Det er der så mange stærke mennesker, der har gjort før mig, og jeg ønsker ikke andet, end at være åben og ærlig omkring det.

Fortsættes…

Public Service #1

ec31a88c2d13f54ef6883d221c6d7864
Billede herfra.

Kunne det her ikke godt være et tilbagevendende fænomen? Nu bruger jeg jo en del tid på at søge på forskellige deals og tilbud online. Og jeg benytter mig måske selv af dem omkring 10-20% af de gange jeg finder noget exceptionelt. Det er da en skam!
Hvor mange flybilletter, billige sko, rabatkoder og tilbud på smykker kunne gode mennesker ikke få del af, hvis jeg nu delte lidt ud, når jeg stødte på dem?

Der er brug for mere god karma rundt omkring, og det vil jeg ærlig talt gerne være med til at bidrage med.
Så here goes, min første public service:

Lige nu kører Ryan Air EXCEPTIONELLE gode priser på fly til London (min yndlingsby!). De findes helt nede på 67kr for én afgang, og det er jo nærmest uhørt. Jeg finder dem på Momondo, som klart er den bedste og mest overskuelige hjemmeside for fly og rejser.
Jeg har selv benyttet mig af disse ufattelig billige priser, og betalt 146kr for én retur billet København-London fra D.11-18 Oktober.

De billige billetter er at finde med start D.6 september og helt frem til lige før jul.

Tag for eksempel af sted på forlænget weekend i November, torsdag D.10/11 til tirsdag D.15/11 for 146kr.

Søgningen finder I her.

Ryanair har stadig en del afgange at vælge i mellem, så vælger man at flyve torsdag aften og igen tirsdag morgen, er det altså kun 2,5 dag, man mister på arbejde/studie.

Prøv selv at søg jer frem til de bedste datoer for jer. Selvom man bliver nødt til at holde det i weekenden, er det stadig ret billigt. Flyv for eksempelvis Fredag d.28 Oktober og returner Mandag d.31 Oktober for 253kr.
Find søgningen her.

Efter Nytår stiger prisen lidt, men jeg har fundet retur billetter helt nede på 192kr, så her kan alle stadig være med.

TIP: Flyv om tirsdagen så vidt muligt. Det er suverænt den billigste dag, så forsøg gerne at lægge mindst én flyvning der. Næst efter tirsdag er Ryanair også billig om torsdagen, og du kan være heldig at finde gode billetter lørdag også. De dyreste priser finder du altid fredag og søndag.

God karma og god rejseglæde!

Kan vi ikke bare tage den på messenger?

Jobsøgningen er officielt startet. Det er en smule nervepirrende og skide angstprovokerende, hvis jeg må være helt brutalt ærlig. For hvordan skal jeg kunne sælge mig selv og overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg er det bedste, de kan få, når nu jeg føler mig så sårbar og usikker? Der skal ikke meget modgang til, for at mit korthus blafrer faretruende. Så gæt selv, hvordan det står til med at lande dét drømmejob.

Okay fair nok, ansøgningen er første udfordring, men det er faktisk ikke den, der får mig til at ligge søvnløs. Jeg ved godt, hvor jeg står når det kommer til non-verbal kommunikation, og det står ikke helt skidt til (jydens svar på “skide god”). Men for hulen, hvor er jeg ræd for en mulig jobsamtale. Skrækscenariet, hvor man sidder der med fugtige håndflader, flakkende blik og en hjerterytme som en 100 meter løber efter sit livs sprint. Og så øjeblikket hvor man bliver spurgt om noget, der slår en totalt ud af kurs. Mit tåbelige sind reagerer i sådan tilfælde med en 5-10 akavede “øøhm”-mer og min krop reagerer med brutal rødmen i ansigtet og nervøse plamager på bryst og hals. ARE YOU KIDDING ME? Hvorfor fejler det skidteras lige dér, hvor der er aller mest brug for bare lidt cool udstråling? Hmpf.

Jeg hader følelsen af ikke at være forberedt (perfektionist som jeg er), og det er lige netop derfor jobsamtaler og mundtlige eksaminer for mig er skabt af Satan himself. Kunne vi evt tage den på messenger i stedet? Evt med mulige spørgsmål indleveret 24 timer før til forberedelse? For så tror jeg ærligt talt, at jeg har en chance.

Ej, jeg ved godt der er mange måder at forberede sig på en jobsamtale, og at det er vigtigt at forberede sig selv mentalt. Fortælle sit spejlbillede, hvorfor man fortjener det satans job og så håbe på, at usikkerheden i øjnene overdøves af ordene der kommer ud.

Jeg må tage denne jobsøgningsperiode med et gram realisme, og vide med mig selv, at det kan tage mange ansøgninger og mange jobsamtaler i helvede, før jeg lander et godt job. Og bare fordi det ikke lykkedes i hverken første eller sjette huk, betyder det ikke, at der ikke venter mig et godt og givende arbejde derude. Så længe jeg bare ikke skal bruge flere måneder på det, ik?

Jeg skal være en bedre veninde

9893e34f341e3750ef305e1d60161ee3
Billede herfra.
Det er sjovt som man så nemt kan være bagklog. Retrospektiv set har det seneste år ikke været nemt for mig. Og når noget er hårdt, kan jeg hurtigt glemme og overse, hvad der egentlig er vigtigt her i livet.
Læste forleden et citat, der sagde noget alá: I sidste ende er det ikke dit arbejde, der passer på dig, men menneskene omkring dig – lad dem være din prioritet. Og det er jo rigtigt.
Jeg kan se, at jeg har været presset, stresset, følt mig ensom og forvirret. Og midt i alt det har jeg ofte glemt at være en god veninde. Endnu oftere har jeg glemt at værdsætte, hvor meget veninder egentlig betyder, og hvor vigtige de er at have omkring sig.

Så var man jo også lige udmattet efter arbejde, eller havde en dårlig dag og følte ikke for at tale med nogen. Eller også passede tidsforskellen ikke lige (da jeg boede i Australien). Og så sad man der helt trist og alene. For undskyldninger er der nok af, men i sidste ende er det jo ikke dem, der opmuntrer dig. Holder dig i hånden, når du græder. Støtter dig når noget er svært eller jubler når noget går godt.
Man skal helt ud hvor hverdagen klasker en i ansigtet med et fugtigt håndklæde, der stinker af våd hund før man indser, at man er  nødt til selv at gøre noget, hvis noget skal ændres. Jeg har indset, at venskab er noget af det mest dyrebare, du kan give et andet menneske, og det skal altså passes på og værnes om!
Jeg ved godt, at det ikke er nytår, men måske har jeg ikke brug for en særlig dato for at få lov til at forbedre mig og starte på en frisk. Jeg skal være en bedre veninde. Det er vi faktisk mange der skal! Lad os nu passe på hinanden, det fleste af os har altså brug for det.

The importance of hobbies

14b7326cd234ccef8cf62033b2392c39Billede herfra.

Find 3 hobbies you love:
1 to keep you creative,
1 to keep you healthy,
and 1 to make you money

Jeg kan mærke vigtigheden af hobbies disse dage. Udover, at have et godt netværk med en forstående familie og nogle søde venner, så er hobbier og interesser nok noget af det vigtigste, når man (som jeg) gennemgår en lidt svær omstillings periode. Ja, det hele kan godt stadig gøre ret ondt og rent praktisk set, er det umuligt konstant at blive opmuntret eller distraheret af andre mennesker. Så når man (igen: jeg) stadig ikke helt kan finde ud af at være alene i mere end et par timer ad gangen uden at overanalysere alle tanker og skyde sig selv ned med selvkritiksskyderen, ja så er det altså meget rart at have noget fornuftigt og interessant tidsfordriv at give sig til. Og her tænker jeg ikke på Tinder, Happn, internet stalking og andre tidsfordriv nylige, halvdesperate singler måske tyer til. Nylig single og en smule desperat er jeg måske også, men jeg prøver ihærdigt at lade min tid gå med mere givende interesser som løb, træning, skrivning herinde, en hulens masse Netflix (sund interesse!) og min sidst tilføjede hobby: frivilligt stylist arbejde for smykkefirmaet Hvisk. De laver sindssygt fine smykker, og da jeg i forvejen er lidt en sucker for pæne billeder og social media ikke mindst, så synes jeg, det var en god mulighed for at udfordre mig selv kreativt. Det fungerer udelukkende som en hobby og det eneste, jeg får ud det er, at jeg kan opsamle point, så jeg kan købe billige smykker til mig selv. Nu skal jeg ikke sidde og sælge en masse Hvisk smykker eller ophøje mine egne interesser frem for andre singlers, jeg er bare så helt igennem begejstret for at have fundet en hobby, der også kan udvikle mig kreativt.
At have nogle interesser at give sig til er blevet lidt af en redning for mig, når tankerne starter og humøret daler. Det gør mig glad at jeg synes det er spændende, og det gør mig glad at jeg gør noget for mig selv, og det er fanme en vigtig del af processen med at få det godt med sig selv og lære at være et selvstændigt menneske.

Et job i rejsebranchen, tak!

imageBillede herfra.

Nu hvor jeg er ved at starte en ny hverdag op her i Danmark, skal jeg selvfølgelig finde mig noget at lave arbejdsmæssigt. Ja, det lyder ellers fantastisk, hvis man nu bare kunne få løn for at sove længe og spise morgenmad klokken 12. Og se netflix resten af dagen. Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk jeg ville få pænt meget kuk af sådan en hverdag i længere tid end lige et par uger. Jeg er i gang med min tredje uge i Danmark nu, og jeg har været igang med forskellige småjobs i lidt over en uge nu. Det kribler i fingrene efter at komme igang. Tjene nogle penge og vide jeg gør noget for at sikre min fremtid. Mere kribler det dog i fingrene efter at komme i gang med noget, jeg rent faktisk synes er spændende!

Noget af det jeg gør mig aller mest i, når kedsomheden eller inspirationen melder sig, er at kigge på flybilletter. Det sker faktisk flere gange i ugen. Så tager jeg mig lige en hygge time på momondo. At drømme mig væk på fjerne rejser eller til eksotiske destinationer er noget af det bedste jeg ved. Det toppes kun lige af rent faktisk at tage afsted på disse rejser, men det er desværre ikke så ofte, det lige kan lade sig gøre.

At finde de bedste tilbud og opbygge en rejse derfra er den sjoveste form for planlægning for en super-organisator som mig. Og så var det jeg tænkte; hvad nu, hvis der var et arbejde, der gav mig penge for at lave lige netop dét? Der må sgu da sidde nogle i rejsebranchen, der foretager søgninger til kommende rejsetilbud eller rent faktisk sammensætter rejser til (dovne) folk, der ikke kan se det sjove i at organisere det selv. I så fald, vil jeg gerne bestille et af disse jobs, tak. Hvis jeg ikke selv kan komme afsted på de efterhånden 20-30 ture jeg drømmer om (og har prisen på!), jamen så vil jeg da hellere end gerne servere dem videre til andre, der har tid og råd!

Ja, tak. Så skal jeg bare finde nogen der vil ansætte mig.