Det er egentlig ikke noget jeg skal spørge andre om lov til, men måske lidt mig selv? Jah, jeg har været en del af blogger ræset allerede (det skal jo ud før eller senere), men lukkede ned i oktober 2014 da det dersens rejseri var for meget i vejen. Om jeg har savnet skrivingen, bearbejdningen af det indre mylder i mit hoved? OM JEG HAR! Dette er min tanke terapi. Sidste gang kom blogging til at fylde for meget, og jeg ville ikke have dårlig samvittighed over at leve mit liv ved siden af. Men for fanden, man har jo stadig brug for at bearbejde oplevelser, tanker og drømme, når man rejser meget og befinder sig på den anden side af jorden. Det hele er en balance.
At starte op igen har rumsteret i min bevidsthed i en længere periode. Tankerne har formeret sig og før jeg vidste af det, formulerede jeg små sætninger til mulige blogindlæg.
Så det tager jeg som et tegn! Ja, det er nok egentlig min egen underbevidsthed, der vinker ret kraftigt med den vognstang der, men nu har jeg fattet det.
Jeg har brug for at få sende dele af min tankestrøm ud gennem fingrene og ud på skrift. Og udfordre min kreativitet. Det tror jeg vi alle har.
“Ida”, sagde jeg til mig selv (og det er også mit navn, så det er heldigt nok), “hvad er du bange for?”

En fantastisk side af det at blive ældre og dermed også acceptere sig selv er, at det føles så befriende at gøre noget for sig selv, uanset, hvad andre mener om det. Så here goes!