Stille efter storm

Jeg har brug for stilhed i aften. Det er en stor del af livet som introvert, at man har brug for alenetid, hvor der kan tænkes, tankes op, forberedes. Den sidste uge har været vild – på den gode måde. Og i morgen starter jeg et nyt kapitel, på et nyt arbejde, i min nye by. AAARRGH!

Jeg føler mig utrolig heldig, mens jeg sidder her i stilheden. Tænk, at det er gået så “smurt” og jeg nu sidder på Østerbro, i en lejlighed, som nu også er min, og med start på det, der bedst kan beskrives som drømmejobbet, i morgen. Det er for vildt. Det er et drømmescenarie! Men når jeg lige tænker mig om, synes jeg også det er velfortjent. Jeg skal sgu ikke have det dårligt over, det går mig godt. Guderne skal vide, at 2016 har været svær nok i forvejen. Det er ikke særligt jydeagtigt, men jeg kan sgu godt unde mig selv denne medgang. At jeg får én gang skyld ikke enten er ulykkelig, forvirret eller kørt død i min hverdag. And who knows how long this will last (dén indstilling er til gengæld MEGET jydeagtig).

Jeg kom herover til hovedstaden fra det gode Jylland for 9 dage siden. Og har haft fuld drøn på hver eneste dag. Det har været sjovt, jovist, det har det. Men jeg har også kunnet mærke allerede for 4 dage siden, at min krop er ved at sige fra. Fra overfor overstimulering, for mange planer, for lidt alenetid. Dét har jeg altså brug for. At tanke op, helt selv. Min krop reagerer ved at blive forkølet, mit hoved svimmel og min lunte kort. Det har jeg hverken lyst til at byde mig selv eller andre.
Så her ‘efter stormen’ har jeg virkelig bare brug for ro. Inden hverdagsræset og den ‘nye storm’ starter i morgen. Jeg er meget spændt og helt klar på, at nu starter en ny hverdag. Og efter i aften kan den bare komme an!

 

IMG_1672

Før man ved af det…

…Er hverdagen her igen.

Den sidste måned er gået ufattelig stærkt. Stærkt med at føle. Og overveje fremtiden. Arbejde lidt tilfældigt her og der. Og ikke mindst tilbringe tid med mennesker jeg holder af.
Men nu er der dato på flytningen. Som finder sted meget snart! Og når jeg først er flyttet i ‘mit eget’ og er uafhængig af familie og barndomshjem, så skal det gå stærkt. Man skal jo leve, og have noget at leve af. Og det kræver altså et arbejde, som jeg lige skal finde.

Så jeg forsøger lige nu at trække vejret dybt. Og være okay med, at lige om lidt, så starter ræset igen. Usikkerheden, der naturligvis opstår, når man er den nye, når man bor et nyt sted og lige skal finde sig til rette. Det er en process. Og kloge mennesker har ofte fortalt mig, at ‘ting tager tid’. So very true. Ting tager tid, og lige nu er ræset ikke begyndt endnu. Vi er stadig i de indledende faser, og jeg knokler røven ud af bukserne for at komme bedst mulig fra start. Men i og med at ting tager tid, kan man heller ikke tage forskud på fremtiden. Den skal nok komme. Så jeg trækker jeg vejret ekstra dybt netop nu. Kigger på de tomme huller i væggen, hvor knager har hængt og billeder hvilet på gamle søm. Og jeg nyder de sidste timer i mit trygge barndomshjem. Hvor husleje og fuldtidsarbejde ikke rigtig har været en bekymring endnu.
Jeg er fuld af optimisme for fremtiden og samtidig en smule vemodig.

Sukkerstop?

Jeg ved godt at jeg i mine ‘bryd tabuet’ indlæg, fortæller jer (og mig selv), at sukker er ok, nu hvor jeg holder mig fra kaffe og alkohol. Men nogle gange bliver jeg sgu lidt bange. For den afhængighed der. Kan normalt rigtig godt lide at være i kontrol, men dette har jeg virkelig svært ved at styre. Kom til at læse et par artikler a lá “Sådan stopper du din sukkerafhængighed”, der alle beskriver symptomer som ‘Gemmer du slik og slik papir for dine nærmeste’ som et TYDELIGT tegn på sukkerafhængighed. Ups…
Det er stadig tabu og lidt fy fy at være afhængig af rusmidler som alkohol og stoffer. Men jeg tror saftsuseme, at sukkerafhængigheden rammer meget bredere og generelt er et større samfundsproblem.
Folk må selv om, hvad de spiser. Det er ærgerligt, at vi er mange (går jeg ud fra), der lever styret af sukker, men i sidste ende kan man jo kun kontrollere sit eget indtag.
Jeg bliver bare personligt flov over mig selv, fordi jeg åbenlyst har et problem, jeg ikke kan styre. Og nej jeg er ikke tyk, og mit stofskifte kan nogenlunde følge med til at omsætte de mængder tomme kulhydrater jeg indtager. Det er ikke der skoen trykker i forhold til at være lidt for glad for søde sager. Jeg har bare virkelig ikke lyst til at være afhængig af noget som helst. Heller ikke min (elskede) fyldte chokolader (nøj, det er svært at skrive).

Har læst mig frem til, at den bedste måde at stoppe sit sukkerindtag på, er ved at tage en kold tyrker. Satans, tænker jeg bare. Det bliver jo ikke nemt. Det havde jo været meget lettere, hvis der bare var et eller andet wonder-tyggegummi eller pille man lige kunne tage, og så forsvandt sukkertrangen.
Samtidig bliver man rådet til at trappe indtaget ned først i form af frugt, mandler og mørk chokolade. Jeg må i brugsen og handle et ordentligt forråd, kan jeg mærke. Og så må dovenskaben vinde, hvis jeg har lovlige søde sager i skabet (og derfor ikke orker, at gå i slik butikken).

Kan mærke jeg bliver nødt til at give det et forsøg. Et seriøst forsøg. Fra på mandag.

Bryd tabuet #3

Del 1 af Bryd Tabuet kan læses her, og del 2 her.

Mange tænker sikkert, at hvis alkohol og koffein er noget jeg holder mig fra, så burde sukker også være et no go.

OM det burde!

Sukker har præcis samme indvirkning på blodet og hjerterytmen som koffein har. Men hvor du finder koffein i kaffe, the, energidrikke med mere, så findes sukker jo i en millard flere mad- og drikkevarer. Sukker er et naturligt stof, kroppen selvfølgelig ikke har godt af at få for meget af, men som stadig findes i mange fødevarer. Det er vildt svært at undgå! Og det vil jeg rent faktisk heller ikke.
Jeg har ikke lyst til at leve et liv, hvor jeg afholder mig fra mange nydelser i tilfælde af, at jeg muligvis oplever angst. Det ér livet sgu da for kort til. Og jeg har også både drukket Cola Zero og masser af the de sidste par måneder. I am such a rebel! Kaffe har jeg dog holdt mig fra siden maj, og det har jeg det ganske fint med.

Jeg prøver meget ikke at være fanatisk.
Efter jeg er kommet hjem til Danmark og bo igen, kan jeg mærke, at min tankegang omkring alkohol og kaffe er blødnet lidt op. Det er godt at være striks og ikke byde sin krop, noget der udsætter den for unøndige reaktioner, men jeg har det samtidig også sådan, at skulle jeg sidde en aften med nogle venner og få lyst til et glas vin – jamen så er der ikke noget, der skal holde mig tilbage!
Tryghed er alfa og omega i denne sammenhæng, og hvis jeg har det godt i øjeblikket, og føler mig parat og selvsikker, jamen så behøver jeg slet ikke overveje et angstanfald som en mulighed.
Det handler om succesoplevelser. Nu har jeg længe gået og haft det rigtig godt med at holde mig fra kaffe og alkohol og været tryg i det, men skifter det en dag, så vil jeg med glæde byde det velkommen i mit liv igen – selvfølgelig med måde 🙂

Jeg håber der er forståelse for det tabu jeg her tager op. Jeg synes ikke det er det nemmeste at være åben omkring, men lige netop derfor er jeg nødt til det. På et tidspunkt bliver man også nødt til at indse, at folk der ikke har forståelse for ens valg, nok heller ikke hører til i ens liv.

Bryd tabuet #2

Del 1 af Bryd Tabuet kan læses her.

…Ja, man skulle tro at det skrive om sin personlige angst og depression var tabubelagt nok. Det synes jeg egentlig ikke. Det er i hvert fald ikke dét tabu jeg ønsker at bryde. Det er der så mange stærke mennesker, der har gjort før mig, og jeg ønsker ikke andet end at være åben og ærlig omkring det.

Det, der tynger mit hjerte, og som jeg så gerne vil have ud i det åbne, handler meget mere om den måde, vi vælger at leve et bedre liv på, hvor vi tager hensyn til vores psykiske usikkerheder.

Det gør mig nervøs at skrive om, hvilket fortæller mig, at jeg for hulen skal tage fat i det, og afmystificere det.
Det er blevet så moderne at leve sugarfree, glutenfree, dairyfree, cleaneating og alle de andre sundhedstendenser, vi ser i samfundet. Jeg er så madglad, at det ville være praktisk talt umuligt at overholde nogen af disse.
Er der egentlig gluten i bland selv slik?? Må jeg gerne stadig spise hvidløgsbrød med ekstra smør??
I sidste ende er det jo fordi, jeg ikke har et særligt problem med nogle af disse kategorier (udover lidt oppustethed og ekstra fedt på kroppen), hvilket ikke hjælper min viljestyrke op på et niveau, hvor jeg er nødt til at lade være med at indtage dem.

Til gengæld har jeg det sådan med to andre meget populære stimuli. Koffein og alkohol. Det er to ting, der er så inkarnerede en del af det danske samfund, at når min psyke ikke kan holde til at indtage nogle af dem, og det skal forklares på en henkastet måde, bliver jeg mødt med uforstående blikke.
‘Sugarfree living’ er vi vant til, men drikker du ikke alkohol? Det ér sgu da for mærkeligt!
Tænk lige over hvor mange sammenhænge alkohol naturligt er en del af. Jeg synes det er skræmmende.

I mit tilfælde er det simpelthen ikke det værd. Jo, jeg går sikkert glip af en masse socialt, og ubevidst vil der altid være nogen, der undlader at sende en invitation i min retning med den viden i baghovedet. Men min angst tillader det ikke. I sidste ende vil jeg ikke byde mig selv at sidde plørefuld med mine friendzz på klubben på grænsen til et angstanfald. Igen. For der var mange år, hvor jeg tvang mig selv igennem det. Og hvor jeg har været unødvendigt frustreret og ødelagt andres aften, fordi jeg ikke selv kunne kontrollere min angst.

I forhold til koffein, så er det nok den første ting, du bliver anbefalet at droppe, når nogen hører ordet angst. Ligesom med alkohol har det en dårlig indvirkning på hjerterytmen, hvilket i nogle tilfælde kan forstås af hjernen som om man er ved at udvikle angst.

Jeg har ikke selv prøvet at få et anfald, fordi jeg var høj på koffein, men da jeg egentlig aldrig har været den store kaffedrikker, har det været nemt at tage beslutningen om, at det ikke skulle være en del af min livsstil mere.

Fortsættes…