Being broken

Status

Det går bedre.

Man skal ikke kimse af den omvæltning det er, at rykke hele sit liv om på den anden side af jorden. Efter godt halvandet år i Australien er jeg liidt overrasket over, hvor ’sat’ man egentlig hurtigt bliver med hverdag, rutiner, parforhold, faste træningsdage, regninger der skal betales. Så det er klart, at når man tager en semi-spontan beslutning om at rive op i alt dét, og flytte hjem til Danmark et par uger efter… Ja, så kræver det noget tilvænning, selvom man ‘bare’ vender hjem til moderlandet.

Det kommer til at tage noget tid, det var jeg godt indstillet på. Men SHIT, hvor er jeg også bare lettet over, at det allerede føles lidt nemmere. Jeg er faktisk glad, sådan næsten helt indeni, når jeg er sammen med andre mennesker, jeg synes om. Så forsvinder alt snert af tvivl, savn, forvirring over de valg jeg har taget og den vej jeg nu har begivet mig ud på.

Jeg glæder mig til jeg kommer dertil, hvor det også bare er fedt, når man er alene. Hvor man ikke forstyrres af dumme tanker, der trænger sig på og ens egen evige usikkerhed. Den står sgu altid klar.

Jeg har før haft meget angst ved tanken om at stå i den situation jeg er i nu. Helt uden fast indtægt, fastlagte rutiner, og vigtigst af alt; en partner at støtte sig op ad. Jeg er helt selv i det her, og det er sådan en lettelse at indse, at angsten om det før har været værre end at stå midt i det. I hvert fald det meste af tiden. Jeg er fast besluttet på, at det må betyde, at det værste er ovre. Jeg er godt på vej ind i mit nye liv, og jeg skal nok nå dertil en dag, hvor det er fedt at være alene.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Being broken