Lidt om ufrivillig alenetid

6 reasons to live abroad

2979edb171c439f93fe554d3fe5bce92
Billede herfra.

Jeg tror ikke, jeg på et eneste tidspunkt i min barndom eller teenage periode seriøst overvejede, at bo i udlandet. Ikke før sommeren 2014, hvor jeg pludselig besluttede, at jeg skulle til Australien og finde lykken (2 dage tog den beslutning at tage, og så var den one-way ticket købt!).

Men jeg tror fuldt og fast på, at et udlandsophold kan komme ALLE mennesker til gavn. Ikke kun de snæversynede, selvom det nok er dem, der har mest brug for det 😉

Det er så grænseoverskridende en beslutning at tage, men jeg kan med ro i sjælen stå ved, at jeg ikke tror på, at det er en dårlig beslutning for nogen. Du kan kun komme hjem mere vis, mere oplevelsesrig og med erfaring i rygsækken, som ingen kan tage fra dig. Om det så er et semester, et år, på ubestemt tid – man lærer mere om sig selv og om verden ved at bo i udlandet, end nogle folkeskolelærer, universitets underviser eller lærermester nogensinde kan proppe ind i hovedet på dig.

Og det kunne vist meget vel fungere som grund numero uno til, at alle bør bo i udlandet en periode. Meeen nu har jeg alligevel disket op med 6 andre ligeså relevante årsager:

  1. Du får nye venner med en anderledes baggrund end dig. Nej, I er ikke vokset op på samme villavej, I taler faktisk slet ikke samme sprog eller har samme madvaner og uddannelse. Dermed ikke sagt, I ikke kan blive endnu tættere, end nogle du har kendt siden folkeskolen.
  2. Du lærer at se kritisk på Danmark, og de normer vi har. Mange steder i udlandet kan du faktisk nemt falde i snak med en fremmed uden hverken du eller han/hun er en ‘freak’. Ja åbenhed er faktisk meget normalt – det skal du ikke hverken frygte eller synes er desperat. Det er faktisk sjovt at møde nye mennesker, som ikke nødvendigvis er kolleger eller startet i samme klasse som dig.
  3. Du lærer at sætte pris på, hvor du kommer fra. På mange områder er vi bare lige 20% bedre stillet i Danmark end folk fra andre lande. Glemmer aldrig folks benovelse, når jeg har fortalt om al den gratis uddannelse (og SU!!) eller de 6 ugers ferie du som minimum har ret til på arbejdsmarkedet.
  4. Du lærer at anerkende og værdsætte de værdier du har med hjemmefra. Der er sgu mange snyltere derude, der gerne springer over, hvor gærdet er lavest. Er du en arbejdsom sjæl, så ved du det, og det er en fantastisk egenskab ingen kan tage fra dig! Det er nok nogle ret jyske værdier jeg selv har slæbt med mig fra barnsben – men det kan altså også noget at være pligtopfyldende og ordentlig! Og hvis du er sjællænder har du sikkert også noget selvsikkerhed, der er meget fint at have med… (Jep, det var super fordomsfuldt!)
  5. Du lærer mere om andre sprog og kultur, når du bor midt i det. Hvis du er en af de seje, der vælger et ikke-engelsktalende land, så bliver du helt sikkert super skarp i noget der nok er dit andet eller tredje fremmedsprog. Hvis du, som jeg, vælger et engelsktalende land så får du så kickass seje engelskfærdigheder, at du vil vælte dig i komplimenter (engelsktalende mennesker er altid så benovede over, hvor overlegen vi danskere er til deres sprog). På kulturfronten lærer du hurtigt et helt nyt lands normer og traditioner – og hvor fedt er det ikke lige at være en del af? Okay, så dropper vi jul D.24 december, og fejrer det morgenen efter!
  6. Du vil føle dig mere unik, når du bor i en anden kultur. Jeg har personlig selv suget til mig af de søde ord jeg har fået med på vejen, da jeg boede i Australien. I udlandet kan de godt sætte pris på dit skandinaviske udseende, din minimalistiske stil (heja, for sort, hvidt og gråt tøj!), dine flotte engelskfærdigheder. Skandinavien er i høj kurs i udlandet, og selvom du herhjemme hurtigt føler dig som én i mængden, er det værd at suge til sig af de fine ord, når du bor i udlandet.

Ja, det virker skørt, at man skal sætte tid af i kalenderen og rykke sit liv op med rode for at indse alt dette, når jeg nu lige har fortalt, hvad der sker i hovedet på folk der flytter til udlandet. Men det er virkelig nogle erfaringer, man er nødt til at gøre selv, se med egne øjne og føle med egne hænder (og hjerter).
Undskyld det laaaange indlæg, og så lige til sidst: gør det nu!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om ufrivillig alenetid