The importance of hobbies

14b7326cd234ccef8cf62033b2392c39Billede herfra.

Find 3 hobbies you love:
1 to keep you creative,
1 to keep you healthy,
and 1 to make you money

Jeg kan mærke vigtigheden af hobbies disse dage. Udover, at have et godt netværk med en forstående familie og nogle søde venner, så er hobbier og interesser nok noget af det vigtigste, når man (som jeg) gennemgår en lidt svær omstillings periode. Ja, det hele kan godt stadig gøre ret ondt og rent praktisk set, er det umuligt konstant at blive opmuntret eller distraheret af andre mennesker. Så når man (igen: jeg) stadig ikke helt kan finde ud af at være alene i mere end et par timer ad gangen uden at overanalysere alle tanker og skyde sig selv ned med selvkritiksskyderen, ja så er det altså meget rart at have noget fornuftigt og interessant tidsfordriv at give sig til. Og her tænker jeg ikke på Tinder, Happn, internet stalking og andre tidsfordriv nylige, halvdesperate singler måske tyer til. Nylig single og en smule desperat er jeg måske også, men jeg prøver ihærdigt at lade min tid gå med mere givende interesser som løb, træning, skrivning herinde, en hulens masse Netflix (sund interesse!) og min sidst tilføjede hobby: frivilligt stylist arbejde for smykkefirmaet Hvisk. De laver sindssygt fine smykker, og da jeg i forvejen er lidt en sucker for pæne billeder og social media ikke mindst, så synes jeg, det var en god mulighed for at udfordre mig selv kreativt. Det fungerer udelukkende som en hobby og det eneste, jeg får ud det er, at jeg kan opsamle point, så jeg kan købe billige smykker til mig selv. Nu skal jeg ikke sidde og sælge en masse Hvisk smykker eller ophøje mine egne interesser frem for andre singlers, jeg er bare så helt igennem begejstret for at have fundet en hobby, der også kan udvikle mig kreativt.
At have nogle interesser at give sig til er blevet lidt af en redning for mig, når tankerne starter og humøret daler. Det gør mig glad at jeg synes det er spændende, og det gør mig glad at jeg gør noget for mig selv, og det er fanme en vigtig del af processen med at få det godt med sig selv og lære at være et selvstændigt menneske.

Et job i rejsebranchen, tak!

imageBillede herfra.

Nu hvor jeg er ved at starte en ny hverdag op her i Danmark, skal jeg selvfølgelig finde mig noget at lave arbejdsmæssigt. Ja, det lyder ellers fantastisk, hvis man nu bare kunne få løn for at sove længe og spise morgenmad klokken 12. Og se netflix resten af dagen. Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk jeg ville få pænt meget kuk af sådan en hverdag i længere tid end lige et par uger. Jeg er i gang med min tredje uge i Danmark nu, og jeg har været igang med forskellige småjobs i lidt over en uge nu. Det kribler i fingrene efter at komme igang. Tjene nogle penge og vide jeg gør noget for at sikre min fremtid. Mere kribler det dog i fingrene efter at komme i gang med noget, jeg rent faktisk synes er spændende!

Noget af det jeg gør mig aller mest i, når kedsomheden eller inspirationen melder sig, er at kigge på flybilletter. Det sker faktisk flere gange i ugen. Så tager jeg mig lige en hygge time på momondo. At drømme mig væk på fjerne rejser eller til eksotiske destinationer er noget af det bedste jeg ved. Det toppes kun lige af rent faktisk at tage afsted på disse rejser, men det er desværre ikke så ofte, det lige kan lade sig gøre.

At finde de bedste tilbud og opbygge en rejse derfra er den sjoveste form for planlægning for en super-organisator som mig. Og så var det jeg tænkte; hvad nu, hvis der var et arbejde, der gav mig penge for at lave lige netop dét? Der må sgu da sidde nogle i rejsebranchen, der foretager søgninger til kommende rejsetilbud eller rent faktisk sammensætter rejser til (dovne) folk, der ikke kan se det sjove i at organisere det selv. I så fald, vil jeg gerne bestille et af disse jobs, tak. Hvis jeg ikke selv kan komme afsted på de efterhånden 20-30 ture jeg drømmer om (og har prisen på!), jamen så vil jeg da hellere end gerne servere dem videre til andre, der har tid og råd!

Ja, tak. Så skal jeg bare finde nogen der vil ansætte mig.

6 reasons to live abroad

2979edb171c439f93fe554d3fe5bce92
Billede herfra.

Jeg tror ikke, jeg på et eneste tidspunkt i min barndom eller teenage periode seriøst overvejede, at bo i udlandet. Ikke før sommeren 2014, hvor jeg pludselig besluttede, at jeg skulle til Australien og finde lykken (2 dage tog den beslutning at tage, og så var den one-way ticket købt!).

Men jeg tror fuldt og fast på, at et udlandsophold kan komme ALLE mennesker til gavn. Ikke kun de snæversynede, selvom det nok er dem, der har mest brug for det 😉

Det er så grænseoverskridende en beslutning at tage, men jeg kan med ro i sjælen stå ved, at jeg ikke tror på, at det er en dårlig beslutning for nogen. Du kan kun komme hjem mere vis, mere oplevelsesrig og med erfaring i rygsækken, som ingen kan tage fra dig. Om det så er et semester, et år, på ubestemt tid – man lærer mere om sig selv og om verden ved at bo i udlandet, end nogle folkeskolelærer, universitets underviser eller lærermester nogensinde kan proppe ind i hovedet på dig.

Og det kunne vist meget vel fungere som grund numero uno til, at alle bør bo i udlandet en periode. Meeen nu har jeg alligevel disket op med 6 andre ligeså relevante årsager:

  1. Du får nye venner med en anderledes baggrund end dig. Nej, I er ikke vokset op på samme villavej, I taler faktisk slet ikke samme sprog eller har samme madvaner og uddannelse. Dermed ikke sagt, I ikke kan blive endnu tættere, end nogle du har kendt siden folkeskolen.
  2. Du lærer at se kritisk på Danmark, og de normer vi har. Mange steder i udlandet kan du faktisk nemt falde i snak med en fremmed uden hverken du eller han/hun er en ‘freak’. Ja åbenhed er faktisk meget normalt – det skal du ikke hverken frygte eller synes er desperat. Det er faktisk sjovt at møde nye mennesker, som ikke nødvendigvis er kolleger eller startet i samme klasse som dig.
  3. Du lærer at sætte pris på, hvor du kommer fra. På mange områder er vi bare lige 20% bedre stillet i Danmark end folk fra andre lande. Glemmer aldrig folks benovelse, når jeg har fortalt om al den gratis uddannelse (og SU!!) eller de 6 ugers ferie du som minimum har ret til på arbejdsmarkedet.
  4. Du lærer at anerkende og værdsætte de værdier du har med hjemmefra. Der er sgu mange snyltere derude, der gerne springer over, hvor gærdet er lavest. Er du en arbejdsom sjæl, så ved du det, og det er en fantastisk egenskab ingen kan tage fra dig! Det er nok nogle ret jyske værdier jeg selv har slæbt med mig fra barnsben – men det kan altså også noget at være pligtopfyldende og ordentlig! Og hvis du er sjællænder har du sikkert også noget selvsikkerhed, der er meget fint at have med… (Jep, det var super fordomsfuldt!)
  5. Du lærer mere om andre sprog og kultur, når du bor midt i det. Hvis du er en af de seje, der vælger et ikke-engelsktalende land, så bliver du helt sikkert super skarp i noget der nok er dit andet eller tredje fremmedsprog. Hvis du, som jeg, vælger et engelsktalende land så får du så kickass seje engelskfærdigheder, at du vil vælte dig i komplimenter (engelsktalende mennesker er altid så benovede over, hvor overlegen vi danskere er til deres sprog). På kulturfronten lærer du hurtigt et helt nyt lands normer og traditioner – og hvor fedt er det ikke lige at være en del af? Okay, så dropper vi jul D.24 december, og fejrer det morgenen efter!
  6. Du vil føle dig mere unik, når du bor i en anden kultur. Jeg har personlig selv suget til mig af de søde ord jeg har fået med på vejen, da jeg boede i Australien. I udlandet kan de godt sætte pris på dit skandinaviske udseende, din minimalistiske stil (heja, for sort, hvidt og gråt tøj!), dine flotte engelskfærdigheder. Skandinavien er i høj kurs i udlandet, og selvom du herhjemme hurtigt føler dig som én i mængden, er det værd at suge til sig af de fine ord, når du bor i udlandet.

Ja, det virker skørt, at man skal sætte tid af i kalenderen og rykke sit liv op med rode for at indse alt dette, når jeg nu lige har fortalt, hvad der sker i hovedet på folk der flytter til udlandet. Men det er virkelig nogle erfaringer, man er nødt til at gøre selv, se med egne øjne og føle med egne hænder (og hjerter).
Undskyld det laaaange indlæg, og så lige til sidst: gør det nu!

Lidt om ufrivillig alenetid

Havde en dag forleden, hvor jeg ikke sås med nogle veninder. Jeg havde lidt arbejde at tage mig af, og ellers brugte jeg de resterende af døgnets timer i mit barndomshjem, hvor min familie havde gang i deres typiske hverdagsskema.

Dagen havde ellers startet fint ud, men eskalerede ret hurtigt om eftermiddagen og ud på aftenen til noget svært og angstprovokerende. Jeg nåede godt, at se den komme, da jeg havde skrevet den 7. halvdesperate besked til forskellige veninder. Jeg havde svært brug for opmærksomhed og menneskelig kontakt med nogle jævnaldrende, der kender og, ikke mindst, forstår mig.

Nøj, hvor er det svært at være ufrivillig alene. Og her mener jeg ikke single, for det er jeg faktisk frivilligt (selvom manglen på kærlighed og omsorg er liiidt svær, men den tager vi en anden gang). Nej, det er sgu meget sværere at være ufrivillig alene på vennefronten. Ikke lige at have nogle i nærheden, der kan kigge forbi og give lidt ønsket opmuntring. Jeg bruger min familie det bedste jeg kan, men uafhængigheden trænger sig oftere og oftere på og jeg bliver mere sindssyg for hver dag jeg befinder mig i min barndomsby. Som jeg faktisk ikke føler mig hjemme i længere. For her er ingen gamle veninder længere. Her spøger min fortid og det liv jeg for flere år siden har levet her, men som jeg ikke føler mig hjemme i længere.

Hvis jeg kan lære én ting af denne dårlige dag og den følelse at være tilbage i Vestjylland giver mig; jamen så er det, at jeg vist er mere end klar til at flyve fra reden og skabe mig mit eget uafhængige hjem. Hvor veninder ikke er hundredevis af kilometer væk. Hvor jeg føler mig tilpas og har mod på hverdagen, nye mennesker og udfordringer. Hvor jeg kan tage hjem til mine forældre og HYGGE mig uden at føle mig fastspændt i fortiden eller have følelsen af at være ufrivillig alene.

Jeg skal nok nå dertil, hvor mit eget selskab er nok. I sidste ende er det det eneste selskab du virkelig kan regne med – så man kan lige så godt lære at nyde det. Og indtil den lektie er lært, vil jeg prise mig lykkelig for moderne teknologi, så jeg altid kan komme i kontakt med mennesker, der løfter mit humør.

Ja, den dårlige dag sluttede faktisk ikke helt så skidt, for pludselig ringede en veninde og vi fik snakket og grint lidt over, hvor skøre og usikre vi egentlig er. Det er altså godt at vide, at man aldrig helt er alene.

Status

Det går bedre.

Man skal ikke kimse af den omvæltning det er, at rykke hele sit liv om på den anden side af jorden. Efter godt halvandet år i Australien er jeg liidt overrasket over, hvor ‘sat’ man egentlig hurtigt bliver med hverdag, rutiner, parforhold, faste træningsdage, regninger der skal betales. Så det er klart, at når man tager en semi-spontan beslutning om at rive op i alt dét, og flytte hjem til Danmark et par uger efter… Ja, så kræver det noget tilvænning, selvom man ‘bare’ vender hjem til moderlandet.

Det kommer til at tage noget tid, det var jeg godt indstillet på. Men SHIT, hvor er jeg også bare lettet over, at det allerede føles lidt nemmere. Jeg er faktisk glad, sådan næsten helt indeni, når jeg er sammen med andre mennesker, jeg synes om. Så forsvinder alt snert af tvivl, savn, forvirring over de valg jeg har taget og den vej jeg nu har begivet mig ud på.

Jeg glæder mig til jeg kommer dertil, hvor det også bare er fedt, når man er alene. Hvor man ikke forstyrres af dumme tanker, der trænger sig på og ens egen evige usikkerhed. Den står sgu altid klar.

Jeg har før haft meget angst ved tanken om at stå i den situation jeg er i nu. Helt uden fast indtægt, fastlagte rutiner, og vigtigst af alt; en partner at støtte sig op ad. Jeg er helt selv i det her, og det er sådan en lettelse at indse, at angsten om det før har været værre end at stå midt i det. I hvert fald det meste af tiden. Jeg er fast besluttet på, at det må betyde, at det værste er ovre. Jeg er godt på vej ind i mit nye liv, og jeg skal nok nå dertil en dag, hvor det er fedt at være alene.